Skal du være begrænset med Kindle Select eller vælge ‘wide’?

Skal du være begrænset med Kindle select eller vælge wide

Kindle Select

Når du udgiver din bog via KDP Amazon får du på et tidspunkt i processen spørgsmålet om du vil melde bogen til ‘Kindle Select’. Og det er noget, man skal overveje nøje, for der er både fordele og ulemper ved at vælge ja tak til dette.

Fordele:

  • Du får din bog i ‘Kindle Unlimited’, hvor Kindle-abonnenter gratis kan downloade din bog. Det giver dig lavere royalty end hvis en kunde købte din bog, men du får dog stadig en royalty, og din bog bliver interessant for hele denne kæmpe læserskare.
    Se mere omkring udregning af royalties her XXXX.
    Endnu et plus er, at hvert download via KU tælles som et salg i Amazons rankingliste.
  • Du får mulighed for at benytte en af de to tilgængelige markedsføringsmuligheder i Kindle Select, enten ‘Coundown Deal’ hvor du kan nedsætte din pris i 5 dage men stadig få 70% royalty, eller ‘Free book promo’, hvor du i 5 dage kan gøre din bog gratis.
    Er du ikke i Kindle Select, vil du ved at sætte din pris ned til under 2.99 kun få 35% i royalty, og det er slet ikke muligt at gøre en bog gratis. Så derfor er dette to vigtige muligheder, især hvis man gerne vil lave tricket med at sælge en masse af sin bog på én gang for at skaffe en masse anmeldelser eller for at sælge de næste i en serie.
    Du kan benytte én af disse muligheder for hver 90-dages-periode, du er i Kindle Select.

Ulemper:

  • Du må ikke sælge din ebog andre steder end Amazon når du er tilmeldt Kindle Select. Du må dog godt sælge din paperback andre steder.

Wide

Dem, der ikke ønsker at benytte sig af Kindle Select, er i stedet det, man i daglig tale kalder ‘wide’ (bred).

Fordelen ved dette er, at man så også kan sælge sin ebog andre steder, som f.eks. Apple Books, Google Play, Barnes & Noble og Kobo.

Jeg kan – af gode grunde – ikke fortælle meget om hvor nemt det er at tjene penge, når man er ‘wide’, eftersom vi er i Kindle Select. Men da man kun er bundet af Kindle Select i 90 dage ad gangen, kan man fint prøve at teste, om det fungerer bedre at være wide.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *